Menu

Produktion

Jakobsens køber honning og agavesirup hjem fra hele verden. Honningen modtages i tønder og tanke. For at sikre sporbarhed, får honningen et entydigt identifikationsnummer. Samtidig tages der prøver af honningen til analyse og sensorisk test.

Ved ophældning vurderes konsistens, smag og duft – parametre der er vigtige for bestemmelse af den videre proces.

Den faste honning filtreres og røres, til den får en let smørbar konsistens, mens den flydende honning behandles så skånsomt som muligt efter filtreringen, for at undgå for tidlig krystallisering. Alle tappelinjer er overdækket mellem tapning og lågpåsætning.

Forarbejdning og tapning af honningen foretages af kompetente medarbejdere med stort kendskab til biavl og indsigt i honningproduktion. Produktionsapparatet er automatiseret og fleksibelt og med en samlet daglig tappekapacitet på ca. 30 tons. Alligevel kræves håndværk, viden og nænsom behandling for at sikre et ensartet naturprodukt ved hver tapning.

undefined