Menu

Trehøje Hede Honning

undefined


 

Jørn Mikkelsen og hustruen Daiva udstråler den jyske idyl. De bor på Jørns slægtsgård ude på Trehøje Hede sammen med deres tre børn. Parret har arbejdet med bier i mange år - Jørn fik sine første bier tilbage i 1980, og siden da har antallet kun været stigende. I dag har de over 500 bifamilier. Bistaderne står ude i det naturskønne Trehøje Hede, midt imellem lyng og anden vild bevoksning og tæt ved vandløb. Året rundt arbejder de med bier, enten hjemme på gården, eller ude hos bierne.  

Trehøje Hede er en naturpark på ca. 25.000 hektar og ligger i det Vestjyske mellem Herning og Holstebro. Naturparkens højeste punkter, Tihøje på 111 m og Trehøje på 102 m over havets overflade, giver en fantastisk udsigt over den jyske hede. Området ligger på den kuperede Skovbjerg bakkeø, der blev skabt under næstsidste istid, for mere end 130.000 år siden. Den sidste istid, sluttede for 10.000 år siden. Geografisk strækker bakkeøen sig fra Vesterhavet og 70 km ind i landet, fra Skjern Å i syd til Storeåen i Nord.

Naturparken er i dag et uspoleret syn af vores mest uforstyrrede landskab fyldt med fred og stilhed, der kan opleves og duftes i smuk harmoni med rislende bække, gamle egekrat og kuperede ådale. Naturen kommer til sin ret, da der er stor afstand mellem byer og gårde. Derudover har heden et stort dyreliv, især ses ræve, rådyr og hjorte.

Toppen af Skovbjerg Bakkeø, er de tre høje, som er et levn fra bronzealderen, hvoraf området har fået navnet Trehøje. Ved kommunalreformen i 1970, blev 7 sogne lagt sammen, de fik navnet efter denne lokalitet: Trehøje Kommune.

Heden bliver holdt vedlige ved afgræsning samt hede afbrænding. Det vedligeholder og bevarer heden, som et rigt varieret landskab med en høj biologisk mangfoldighed. Fårene er med til at give en autentisk hede, de spiser græsset, flytter frø rundt, og planter dem tilfældigt, ved at skrabe i jorden. Dette øger artsrigdommen på heden. Afbrænding foregår under kontrollerede forhold, for at sørge for ny vegetation, da lyngen kun kan leve 20-25 år, før det dør hen. Planten får et chok, når den bliver brændt, så rødderne skynder sig at sætte gang i at spire for at overleve. Den nye lyng, med nye blomster, nyder bierne i området godt af.

Er man på Trehøje en stjerneklar vinter aften, kan man se langt, helt til fyrtårnet i Nr. Lyngvig, hvilket er 40 km. væk, og der er flere vandrestier der tager udgangspunkt derfra. Stedet er meget besøgt, også af folk som blot nyder at sidde med madpakken og nyde den smukke udsigt. 

I dette idylliske hedeområde samles honningen, som bliver til Jakobsens Trehøje Hede honning.

 Limited Edition - Kun i Coop's butikker.