Sommer betyder, at de lyse tider står for døren. Naturen spirer og de friske grøntsager dukker op fra deres skjul.
Tiden er kommet til at pakke de tunge simreretter væk og komme frem med de lækre sommerretter bestående af sprøde salater fuld af friske og smagfulde grøntsager, som tilbehør til lette retter med kylling og fisk.
Salat med varmrøget laks og honningdressing
En rigtig sommersalat med varmrøget laks og honningdressing med alle de gode råvarer fra sommeren. Sprøde asparges, friske æbler, mynte og radisser, som giver et skønt modspil til laksen. Helt ideel som en luksusfrokost, eller som et nemt og mættende aftensmåltid.
Helstegt kylling med rosmarin appelsin glasering
Helstegt kylling med appelsin- og rosmaringlasering er endnu en skøn ret til en dejlig sommeraften. Det gode ved en helstegt kylling er, at den stort set passer sig selv, og at den kan tilberedes både i ovnen og på grillen, hvis vejret tillader det. Herudover kan du bruge lige præcis de grøntsager, som du har lyst til. Denne opskrift er med kartofler, citron, løg og rosmarin. Simpelt, men lækkert! Perfekt med en dejlig sommersalat som tilbehør.
Bagt laks med urtedressing og simpel kartoffelsalat
For os er sommertiden lig med en masse lækker fisk. Laks er en klassisker, som man aldrig går galt i byen med. Bagt laks kan tilberedes på mange forskellige måder. Denne opskrift med urtedressing er virkelig nem og smagfuld. Et luksusmåltid, som ikke tager dig lang tid at tilberede. Serveret med en simpel kartoffelsalat til.
Marinerede svinekoteletter med bagte kartofler
Marinerede svinekoteletter med bagte tomater er en rigtig sommerret, som man kun kan komme i ægte sommerstemning af. Her marineret med tomat- og chilidressing. Et bevis på at smagfulde sommerretter ikke behøver at tage lang tid at tilberede.
PRODUKTER
Smag på det naturlige
Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, grødprodukter og toppings – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler
Se vores produkter her