Udforsk en verden af ren natur

Smag, oplev og læs om vores produkter, der alle er udviklet med den naturlige smag i fokus. Vi har et bredt produktudvalg af honning, sirup og morgenmadsprodukter. Fælles for alle vores produkter er, at de enten er økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler.

Velsmagende honning fra Jakobsens

Vidste du, at vi har et bredt udvalg af både faste, flyende og økologiske honninger? Farven og smagen af honning varierer afhængig af hvilke blomsternektar, honningen kommer fra. Der er mange tusinde forskellige slags honninger, som stammer fra forskelligartet nektar eksempelvis lavendel, akacie, lyng og orangeblomst.

Konsistensen på honning er fra naturens side flyende, men den vil efter et stykke tid begynde at krystallisere og få en fast konsistens. Forholdet mellem sukkerarter i honningen afgør, hvor hurtigt honningen bliver fast.

Naturlig honning fra Jakobsens

Med honning fra Jakobsens er du garanteret kvalitet og smag i hvert glas og squeeze. Der findes mange forskellige slags honninger, og vi har naturligvis et bredt udvalg, der passer til enhver smag og lejlighed. Vores sortiment omfatter bl.a. akaciehonning og lavendel honning, orangeblomst honning, lynghonning og lindehonning. Du kan få både flydende honning og fast honning. Hver variant er omhyggeligt udvalgt for at sikre den højeste kvalitet og bedste smag. 

Dansk honning

Derudover er den mest bæredygtige honning, du kan vælge, en dansk honning. På denne måde undgår man den unødige transport, det unægteligt kræver at transportere udenlandsk honning til Danmark. Ligeledes er du med til at støtte en lokal dansk produktion ved at vælge dansk honning. Du kan tydeligt se på deklarationen på Jakobsens honninger, om de er danske ved at kigge efter det danske flag. Se vores store udvalg af lækker smagfuld dansk honning her

Bæredygtig naturlig honningproduktion

Hos Jakobsens går vi op i at producere honning på en bæredygtig og ansvarlig måde. Vores honning kommer fra bier, der arbejder i harmoni med naturen. Vi sikrer, at vores produktion ikke kun leverer en førsteklasses smagsoplevelse, men også støtter en sund og bæredygtig biavl. Alle vores produkter har det til fælles, at det er ubehandlet honning, der enten er økologisk eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødestoffer og konserveringsmidler. Vi har derfor også et bredt sortiment inden for økologisk honning. Økologimærket er din garanti for at biavlerne overholder de høje krav, der stilles til økologisk honning. Du kan derfor være sikker på at produktionen er foregået i overensstemmelse med miljø, natur og dyrevelfærd. 

Honningens mange anvendelsesmuligheder

Honning er en alsidig ingrediens, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge – således både i det søde og det salte køkken. Fra at være en naturlig sødme til din morgenmad til at blive brugt som ingrediens i bagning og madlavning, er honning et godt alternativ til raffineret sukker. Hos Jakobsens tilbyder vi honning i forskellige varianter, så du kan finde præcis den smag og konsistens, der passer til dit behov og din smag. Se vores bud på spændende opskrifter med honning her og lad dig blive inspireret til din næste kreation i køkkenet. 

Find din favorit honning hos Jakobsens

Uanset om du er på udkig efter den perfekte honning til din morgenmad, til din te, eller til at bruge i dine yndlingsopskrifter, finder du det hos Jakobsens. Gå på opdagelse i vores fulde sortiment af honning her på siden og vælg den variant, der passer bedst til dig og din familie, heriblandt dansk honning. Besøg en af de mange butikker, der forhandler vores produkter, og lad dig blive inspireret til de mange spændende anvendelsesmuligheder her.   

Hvorfor vælge honning fra Jakobsens?

Jakobsens Honning, et 100% naturligt produkt. Det er honningbierne, der gør alt det hårde arbejde med at indsamle nektar og lagre det i bistader, så biavlerne kan høste den færdige honning. Honningen er ikke opvarmet, behandlet eller tilsat nogle ekstra stoffer. Med ægte honning fra Jakobsens er du dermed sikret et rent naturprodukt.   

Du kan være helt sikker på, at økologisk honning fra Jakobsens også er økologisk. Da bier færdes i en radius af 3 km fra bigården, er det et krav, at økologiske bigårde er placeret således at alle nektar- og pollenkilder i en radius af 3 km består af økologiske afgrøder og/eller vild bevoksning. Læs mere her.

Ofte stillede spørgsmål om honning

Er honning sundere end sukker?

Honning har et ry for at være sundere end sukker, da honning er et rent naturprodukt. Men ifølge en artikel fra Forbrugerrådet Tænk er der så lille en forskel på at spise honning og sukker, at man ikke vil betegne det som sundere end sukker. Til gengæld er honning sødere end sukker, hvorfor man kan nøjes med mindre honning end sukker. 

Hvad består honning af?

Honning er lavet af den nektar, bierne indsamler, men hvad indeholder det egentlig? Honning indeholder frugtsukker, druesukker, mineraler, proteiner og smagsstoffer fra de blomster, bierne har indsamlet nektar fra. Det, der giver honning sin smag, er altså de blomster, bierne har besøgt. Derfor vil der også være forskel på honning produceret på forskellige tidspunkter af året. Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Hvad er akacie honning?

Akacie honning er lavet på akacie, som er en meget stor planteslægt, hvis blomster bierne samler nektar fra og lagrer det i deres bistader. Akacie honning er næsten altid flydende, da den har et højt indhold af frugtsukker. Den har en mild smag, og hører derfor til en af de mest populære honningtyper.

Hvad er ægte honning?

Ægte honning er et rent naturprodukt. Faktisk må man kun kalde et produkt for honning, hvis det er ægte. Derfor er produkter, der er tilsat vand og sukker slet ikke honning, selvom nogle godt kan finde på at svindle med dette. Du kan dog altid være sikker på, at honning fra Jakobsens er 100% ægte honning.

Hvad er forskellen på fast og flydende honning?

Honning er fra naturens side flydende, men vil efter et stykke tid begynde at krystallisere og få en mere fast konsistens. Det er forholdet mellem de forskellige sukkerarter i honningen, der afgør hvor hurtigt, honningen bliver fast. Derfor er fast honning et produkt af tid og omrøring af den flydende honning, så klumper opløses, inden den hældes på glas.

Hvad er honning?

Honning er en af naturens mange skatte. Honning fremstilles af honningbier, der indsamler nektar fra udvalgte blomster. Denne lagres i bistader og modnes herefter til lækker honning, som biavlerne kan høste. Honningens farve, smag og konsistens kan variere alt efter hvilke blomster, bierne har samlet nektar fra.

Hvilken slags honning er bedst?

Det afhænger af smag og behag samt formål, hvilken honning, der vil være det bedste valg. Skal du smøre den ud på et stykke brød, vil en fast honning nok være at foretrække. Her er et hav af smage at vælge imellem, der kommer fra forskelligartet nektar. Vil du f.eks. tilsætte den i madlavning, kan både flydende og fast honning benyttes, da begge dele opløses helt i væske.

Kan honning blive for gammelt?

I princippet bliver honning aldrig for gammelt pga. det høje indhold af sukker, der har en  konserverende virkning. Det kræver dog, at den opbevares tørt, mørkt og køligt. Låget skal dermed holdes helt tætlukket, så honningen ikke får luft. Ifølge Fødevarestyrelsen er der generelt en “Bedst før” holdbarhed på mellem 3 og 18 måneder. Det er dermed en indikation af, at honning godt kan holde sig længere.