Produkter til professionelle
Hos Jakobsens har vi et bredt udvalg af produkter til dig, der arbejder i et professionelt køkken. Vi har produkter, som kan inspirere dig i din madlavning og emballagetyper, der kan gøre din arbejdsgang nemmere.
Vi har et bredt sortiment af både økologiske og konventionelle produkter – alt efter dit behov. Du kan få vores produkter i flere forskellige størrelser- og emballagetyper.
Velsmagende honning fra Jakobsens
Vidste du, at vi har et bredt udvalg af både faste, flyende og økologiske honninger? Farven og smagen af honning varierer afhængig af hvilke blomsternektar, honningen kommer fra. Der er mange tusinde forskellige slags honninger, som stammer fra forskelligartet nektar eksempelvis lavendel, akacie, lyng og orangeblomst.
Konsistensen på honning er fra naturens side flyende, men den vil efter et stykke tid begynde at krystallisere og få en fast konsistens. Forholdet mellem sukkerarter i honningen afgør, hvor hurtigt honningen bliver fast.