DIN BEDØMMELSE

Honningkage med citron

  • 1 1/2 time
  • 8 personer
Honningkage

Ingredienser

Tilberedning

Honningkage
1. Start med at tænde ovnen på 180 grader.

2. Pisk honning og blødt smør sammen. Riv marcipan på et groft rivejern og tilsæt både det og æg.

3. Riv skallen af 2 økologiske citroner på et fint rivejern og pisk det i sammen med hvedemel og salt.

4. Fordel det hele i en foret springform (16 cm) og bag kagen i ca. 20 minutter, til den er gylden.

Citronmousse
1. Start med at udbløde husblassen i koldt vand.

2. Citronsaft og akaciehonning varmes op til lige under kogepunktet og husblassen smeltes i. Lad det
køle af.

3. Imens piskes fløden til flødeskum, og skyr vendes i. Tilføj evt. også lidt gul farve.

4. Læg kagen i en større form (ca. 20 cm) med kageplast i kanten og bagepapir i bunden.

5. Når citronsaften er kølet af, vendes den i, og citronmoussen hældes over kagen, så den dækkes helt.

6.Sæt kagen i fryseren til den er gennemfrossen og kan glazes.

Honningglaze
1. Læg husblas i blød i koldt vand.

2. Vand og akaciehonning varmes op til lige under kogepunktet og husblassen smeltes deri.

3. Imens hakkes hvid chokolade og kommes i en høj beholder (fx et stort målebæger).

4. Hæld den varme honningsirup over chokoladen og tilføj pastafarve efter smag.

5. Anvend en stavblender ved at sætte den skråt ned i beholderen og rejse den op, så der ikke
kommer luftbobler. Stavblend glazen til en ensartet masse og lad den køle ned til ca. 27-28 grader.

6. Tag den iskolde kage ud af fryseren og læg den på en rist (med bagepapir på bordet under).

7. Hæld den gule glaze over kagen og flyt den over på et serveringsfad.

8. Dekorér evt. med spiselige blomster og et par chokoladepåskeæg.

PRODUKTER

Smag på det naturlige

Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, grødprodukter og toppings – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler

Se vores produkter her