DIN BEDØMMELSE

Boghvedegrød med karamelliserede æbler og peanutbutter

  • 40 minutter
  • 4 personer
Rated 5,0 out of 5
(1)

Ingredienser

  • Grød:
  • 3 dl hel boghvede
  • 4 ½ dl kogende vand
  • 2,5 dl kokosmælk
  • 2 spsk. Jakobsens Akaciehonning
  • 1 knivspids salt
  • Karamelliserede æbler:
  • 2 stk. æbler
  • 25 g smør
  • 70 g sukker
  • ½ dl vand
  • Topping:
  • Kokoschips
  • 4 spsk. Peanutbutter

Tilberedning

Grød
1. Skyl boghvede godt og kom det i en gryde med kogende vand. Lad det småkoge under låg i ca. 20 minutter.

2. Tilsæt kokosmælk, akaciehonning og et nip salt til grøden, og lad den koge i yderligere 7-10 minutter på lav blus – eller til den er lind og har den konsistens, du ønsker.

Karamelliserede æbler
3. Fjern kærnehuset fra æblerne og skær dem i både.

4. Smelt sukker til en gylden karamel ved middel varme.

5. Kom smør på og lad det bruse op.

6. Tilsæt vand på panden og lad karamellen samle sig.

7. Tilsæt æblerne og lad karamellen koge sammen om æblerne i ca. 2-3 min., indtil de er lettere møre.

Anret grøden i skåle toppet med karamelliserede æbler, peanutbutter og lidt ristet kokos.

 

Denne opskrift er udviklet af opskriftsudvikler, foodstylist og madblogger Maria Charlotte. Hendes baggrund er en bachelor i ernæring og sundhed, og hendes opskrifter er med fokus på sæsonens gode råvarer, og velsmag er altid i højsædet.

PRODUKTER

Smag på det naturlige

Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, grødprodukter og toppings – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler

Se vores produkter her