DIN BEDØMMELSE

Honninghjerte

Rated 5,0 out of 5
(1)

Ingredienser

  • Dej:
  • 350 g Jakobsens Dansk Blomster Honning
  • 100 g Smør
  • 2 æg
  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk. kanelpulver
  • 1 tsk. nellikepulver
  • 1 tsk. ingefærpulver
  • 1 tsk. hjortetaksalt
  • Chokoladeovertræk:
  • 300 g mørk chokolade
  • Pynt (fx krymmel, sukkerperler, appelsinskal)

Tilberedning

Dej:

1. Opvarm honning og smør i en gryde.

2. Når honning/smør er lunken, piskes æg i.

3. Kanel, nellike, ingefær og hjortetaksalt blandes godt med melet.

4. Sigt melblandingen i honningdejen og rør godt igennem.

5. Lad den hvile minimum 4 timer og gerne til dagen efter i køleskabet.

6. Drys bordet let med mel, og rul dejen ud til knap 1 cm tykkelse (dejen bliver hurtigt blød, så brug ikke for længe på at arbejde med den)

7. Stik dejen ud med en hjerte-udstikker i den ønskede størrelse. Samle ”dejresterne”, ælt dem let og rul/udstik dem igen.

8. Fordel hjerterne på en bageplade med bagepapir, og hold et par cm afstand mellem dem, så de ikke hæver sammen og derved mister formen.

9. Bages ved 170°c varmluft i ca. 10 minutter.

10. Når kagerne er kølet af, pakkes de i bøtter dækket af et stykke bagepapir samt et hård opvredet viskestykke, og kommes i køleskabet minimum én nat. Dette gør kagerne blødere og mere lækre.

Chokoladeovertræk:

1. Temperer chokoladen (smelt ¾ af chokoladen i et vandbad, fjern fra varmen og bland den sidste ¼ i og rør til det er smeltet)

2. Dyp eller pensel kagerne på ydersiden.

3. Hvis der skal pynt på bomberne, drysses toppene løbende med det ønsket pynt.

3. Giv dem en tur i køleskabet, til chokoladen er helt tør – ca. 30 minutter.

 

Produkt i opskriften

PRODUKTER

Smag på det naturlige

Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, grødprodukter og toppings – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler

Se vores produkter her