DIN BEDØMMELSE

Honningsmåkagerensdyr

  • Ca. 15 stk.
Rated 4 out of 5

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 80 g Jakobsens Dansk Blomsterhonning
  • 40 g mælk
  • 320 g hvedemel
  • 1 tsk. natron uden top
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • Royal icing:
  • 0,5 æggehvide
  • 120 g flormelis
  • evt. chokoladekugle som snude

Tilberedning

1. Smelt smør, sukker, Dansk blomsterhonning og mælk i en gryde ved lav varme.

2. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.

3. Når blandingen i gryden er smeltet, sigtes de tørre ingredienser heri.

4. Tag gryden af varmen, og rør det hele sammen, til dejen har samlet sig.

5. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. 5 mm. Læg den på en bakke eller bageplade, og lad dejen hvile i køleskabet natten over eller i minimum 2 timer.

6. Tænd ovnen på 180º.

7. Udstik rensdyr (overskydende dej kan samles, udrulles og udstikkes, hvis der mangler)

8. Placér rensdyrene på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 8 minutter.

9. Afkøl honningsmåkagerne.

Royal icing:

1. Kom ingredienserne i en skål, og saml dem med et piskeris.

2. Kom icingen i en lufttæt sprøjtepose med en lille, rund tylle.

Samling:

1. Dekorer nu hvert rensdyr med icingen. Brug også icingen som en slags lim, hvis du vil påsætte en lille chokoladekugle som snude.

2. Sæt rensdyrene på kaffekoppen, din varme kakao eller på glasset med gløgg og servér!

Produkt i opskriften

PRODUKTER

Smag på det naturlige

Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, grødprodukter og toppings – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler

Se vores produkter her