DIN BEDØMMELSE

Brownie med honningskum og bær

  • 1 time
  • 8 personer

Ingredienser

  • Brownie
  • 100 g mørk chokolade
  • 100 g smør
  • 150 g Jakobsens Dansk Honning
  • 3 æg
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 50 g hvedemel
  • 1 nip salt
  • Honningskum
  • 100 g Jakobsens Dansk Honning
  • 1,2 dl æggehvider
  • Anretning
  • Brombær
  • Hindbær
  • Jordbær
  • Kirsebær
  • Evt. lidt spiseligt guld

Tilberedning

Brownie

1. Start med at tænde ovnen på 175 grader alm. ovn.

2. Smelt mørk chokolade og smør i en skål over vandbad eller i mikroovn.

3. Hæld honning i og rør det godt rundt. Tilføj ét æg ad gangen, imens der piskes.

4. Vend kakaopulver, hvedemel og salt i dejen. Beklæd en springform (20 cm.) med bagepapir i bunden og lidt smør på siderne.

5. Hæld dejen i og bag browniebunden i ca. 25 minutter. Lad bunden køle af.

Honningskum

1. Hæld honning i en gryde og varm det op, til det bobler – ca. 110 grader.

2. Imens honningen varmes op, piskes æggehviderne helt stive.

3. Herefter hældes den varme honning i æggehviderne, imens der piskes.

4. Pisk til det er koldt. Det tager ca. 10-12 minutter.

Anretning

1. Fordel honningskummet oven på browniebunden.

2. Skær bærrene i stykker og læg dem tilfældigt oven på honningskummet.

Dekorer evt. med lidt spiseligt guld.

Produkt i opskriften

PRODUKTER

Smag på det naturlige

Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, grødprodukter og toppings – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler

Se vores produkter her