DIN BEDØMMELSE
Ingredienser
- 1000 g mel
- 800 g vand (700+100 g)
- 200 g surdej (kan erstattes med 10 g gær)
- 10 g salt
- 30 g Jakobsens topping med fibre
- 75 g rosiner
- 75 g tranebær
- 75 g hasselnødder
- 75 g valnødder
- 25 g Jakobsens Grovvalsede havregryn
Tilberedning
1. Bland mel, al surdej og 700 g vand sammen og lad det stå i ca. 45 min. Rør det sammen med de sidste 100 g vand og ælt det i ca. 10 min.
2. Det sidste minut tilsættes salt og de resterende ingredienser.
3. Kom det i en plastikbeholder. Lad det stå på køkkenbordet i ca. 1 time og herefter på køl natten over.
4. Tag det ud ca. 1 time før du skal bage det. Kom dejen ud på et meldrysset bord med det samme, da dejen er nemmest at arbejde med kold.
5. Del den i to lige store stykker og form forsigtigt til to brød. Beklæd en bageplade med bagepapir og kom brødene herpå.
6. Bag det ved 200 grader varmluft i ca. 45 min. alt afhængig af størrelsen på brødet. Anvend et termometer – temperaturen skal være cirka 96 grader.
Produkt i opskriften
PRODUKTER
Smag på det naturlige
Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, grødprodukter og toppings – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler
Se vores produkter her