DIN BEDØMMELSE

Pæreboller med hasselnødder

  • 10 timer og 25 minutter
  • 8 boller
Rated 4,5 out of 5
(2)

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 4 dl koldt vand
  • 2 pærer
  • 1 spsk. Jakobsens Akacie Honning
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1,5 tsk. flagesalt
  • 70 g hasselnødder
  • 300 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel
  • 140 g Jakobsens Grovvalsede havregryn
  • 1 dl yoghurt
  • 50 g hasselnøddeflager

Tilberedning

1. Opløs gæren i koldt vand.

2. Riv pærerne groft på et rivejern og pres væden ud.

3. Kom revet pære i vandet med honning, kardemomme og salt. Rør det sammen.

4. Tilsæt de resterende ingredienser og rør det hele godt sammen til en dej. Dejen er ikke fast, men en smule grødet.

5. Kom film over skålen og sæt dejen på køl natten over – eller minimum i 10 timer.

6. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

7. Vend dejen ud på et meldrysset bord og brug en dejsnitter til at skære/forme i alt 8 store boller.

8. Kom bollerne over på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys med hasselnøddeflager og bag bollerne i ca. 15 minutter. De skal være gyldne og hule i bunden, når man banker på undersiden.

9. Hav gerne et øje på bollerne under bagningen.

10. Lad bollerne afkøle på en bagerist.

PRODUKTER

Smag på det naturlige

Vi har et bredt udvalg af produkter inden for både honninger, sirup, grødprodukter og toppings – fælles for dem alle er, at de er udviklet med den naturlige smag i fokus. Alle vores produkter er enten økologiske eller fri for kunstige aromaer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler

Se vores produkter her