Søde jule sager
Vi elsker december og alt hvad den indebærer af dejlige traditioner, skøn julemad, nærvær med ens nærmeste, smukt julebelysning der lyser byerne op og ikke mindst blot ren og skær hygge.
Julen fører så mange dejlige traditioner med sig – en af dem involverer søde sager. For kan man overhovedet sige julehygge, uden at nævne skønne søde julesager til at forsøde juletiden med? Der findes et hav af klassiske opskrifter, som vi forbinder med julen. Æbleskiver, honninghjerter, konfekt og meget andet. Her finder du både inspiration på de klassiske juledesserter, som fortryllende honningkagehjerter eller julevafler samt inspiration på anderledes opskrifter til julehyggen, som fx disse lækre snickerskugler med peanutbutter. Perfekt til at forkæle dine nærmeste i juledagene.
Udforsk opskrifterneSe alle opskrifter
Fortryllende julemorgenmad
Hvad er en god julemorgen for dig? Muligheden for at kunne sove længe eller at stå tidligt op for at gå en lang tur. Hver familie har sine egne traditioner i juledagene – men for de fleste handler det i høj grad om at nyde tiden med sine nærmeste. Start juledagene ud med en fortryllende morgenmad, som smager dejligt af jul.
Vi har samlet alle vores bedste opskrifter til den gode julemorgen, som i den grad bringer en stemning af jul med sig. Saml familien og forkæl dem med en skøn morgenmad. Du finder både en smagfuld julemüsli med honning, kanel og tranebær, som egner sig perfekt ovenpå en gang skyr – En mættende morgenmad, som ligger en god bund inden julemiddagen. Har du inviteret familien til en gang hyggelig julebrunch, så har vi også samlet en række opskrifter som er utrolig velegnet til brunchbordet. Fælles for alle opskrifterne er, at de har et dejligt juletwist i smagen. Prøv opskriften på disse karamelliserede ananas med kokoscreme eller denne skønne æblekompot med kanel, som smager fantastisk til ost.